fredag den 27. juni 2014

Tørklæde i garn fra lageret

Tørklædet er hæklet i New Zealandsk lammeuld fra Filcolana samt 4 følgetråde - se næste billede. Det er blevet vildt flot og der er kun brugt garn fra lageret.

Guld tråden er en rest fra den hæklede taske(se tidligere indlæg) de tre andre følgetråde er ren silke, som jeg har fra dengang  jeg vævede.

mandag den 23. juni 2014

Hønsetosset....

Så har jeg broderet igen - denne gang en hønsepude. Mønster på høns er fra Fru Zippe.

Og som det fremgår af dette billede er jeg hønsetosset. Vi har desværrre ikke høns i haven længere, da det ikke er foreneligt med hyppige ture i sommerhuset. Jeg er blevet vældig bidt af broderi og overvejer at følge HVF (Håndværksfaglige)  kurser i broderi på Skals Højskolen. Det tiltaler mig, at man på disse kurser søger at bevare, beskrive og videreudvikle broderi som en del af vores kulturarv. Det består af 8 moduler a´1 uge over 4 år.

onsdag den 11. juni 2014

ZigZag-Top

Zigzag Top. Mønster fra Marianne Isagers a la carte 1. Jeg har strikket den i dobbelt Bourette Råsilke fra Garnudsalg. Det er meget billigt og når først det er vasket, er det et meget behageligt garn til sommerbluser.